Kvartals-el er et forsyningspligt produkt, som EnergiMidt tilbyder kunder, som ikke aktivt ønsker at skifte produkt eller leverandør af den frie markedsel. Prissætningen reguleres af Energitilsynet, som kontrollerer prisniveauet og abonnementsprisen på Kvartals-el.
Energitilsynet meddeler den maksimale kilowatt pris og abonnement pr. kvartal, som EnergiMidt må tage for produktet. Energitilsynets godkendelse bygger på en indkøbsstrategi, der dækker det foregående kvartal. EnergiMidt køber ind efter denne strategi, hvilket betyder at prisen ligger meget tæt på de øvrige energiselskabers forsyningspligt pris.
Kvartals-elprisen er, som navnet angiver, fast for et kvartal frem. Som forbruger kan du dog opsige produktet med løbende måned + 1 måneds frist. Kvartals-elprisen vil følge udsvingene i elpriserne på den nordiske elbørs Nord Pool, da energitilsynets godkendelse baseres på priserne på Nord Pool.
Du får en statsgaranti for at du ikke kommer til at betale en overpris for din strøm, men du mister fordelen ved EnergiMidts elhandelsekspertise, der kan udnyttes til gunstige indkøb. Læs mere om vores alternative elprodukt Pulje-el,
Du kan indhente yderligere informationer hos EnergiMidt Elhandel eller på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk