Den danske strømforsyning hører til verdens mest stabile og de få afbrydelser, som sker på EnergiMidts foranledning, bliver varslet i forvejen. Det giver således sjældent anledning til problemer og skader for virksomheder.
Når der alligevel kan opstå problemer med strømforsyningen, skyldes det typisk naturens luner, fejl i elinstallationerne og menneskelige fejl. Snestorme og lynnedslag lammer elanlæg, kabler graves over under anlægsarbejder, master og kabelskabe påkøres, og teknikken svigter på elværker og transformerstationer - alt sammen med samme resultat for de berørte virksomheder: Driftsforstyrrelser og uforudsete omkostninger.
EnergiMidt har sammensat en Elsikkerhedspakke til de virksomheder, der ønsker at minimere risikoen for elrelaterede driftsforstyrrelser og optimere elsikkerheden. Dermed kan vi føre indsatsen for en sikker strømforsyning helt ud på virksomhederne. Det handler om at forebygge frem for at helbrede, når skaden er sket.
Brug et par minutter på at overveje din virksomheds elsikkerhed - og kontakt os, hvis du ikke er helt tryg ved resultatet.
Der er mange indlysende fordele ved at benytte sig af EnergiMidts Elsikkerhedspakke. For det første opnår du sikkerhed for, at virksomhedens elinstallationer er i orden, for det andet kan du forberede virksomheden optimalt på strømsvigt - og for det tredje kan du lægge den fremtidige opfølgning på elsikkerheden trygt i hænderne på EnergiMidt.
Elsikkerhedspakken til ervherv
Elsikkerhedspakken til landbrug
Med Elsikkerhedspakken kan din bedrift undgå, at uventede strømafbrydelser bliver kostbare. Elsikkerhedspakken indeholder værktøjer, så du kan køre videre under strømsvigt - også når det kommer som et lyn fra en klar himmel.