Aalborg Kommunale Vandforsyning har anvendt EnergiMidts kompetencer inden for auditering af SKS-systemer.
Sikkerhedsstyrelsen stiller krav om virksomhedens SKS-system skal auditeres en gang om året. Da Aalborg Kommunale Vandforsyning for nylig skulle gennem den interne audit af SKS-systemet, kontaktede de EnergiMidt for at få hjælp. Peter Frederiksen fra Aalborg Kommunale Vandforsyning fortæller, at de var spændte på, hvad de eksterne konsulenter kunne bidrage med.
- Pigerne fra EnergiMidt var yderst kompetente og saglige. En grundig audit af systemet er vigtig, så det bliver en hjælp og et naturligt værktøj i dagligdagen, siger Peter Frederiksen.
I forbindelse med auditeringen var Aalborg Kommunale Vandforsyning specielt opmærksom på niveauet for afvigelser. Gennem EnergiMidts store erfaring med SKS, kunne vandforsyningen få en indikation af afvigelser i eget system i forhold til de krav Sikkerhedsstyrelsen stiller til et SKS- system.
- Vi ringer helt sikkert til EnergiMidt igen, når vi skal i gang med næste interne audit. Da vandforsyningen er på vej til at blive et kommunalt aktieselskab, vil vi også benytte EnergiMidt til en gennemgang af vores SKS A-system, slutter Peter Frederiksen.