Log på
FiberBredbånd - din digitale motorvej
|  EnergimidtNet.dk  |  Om EnergiMidt  |  Energistyring  |  Jobs  |  Webmail  |  Sitemap  |   English version
Gå til søgning
Case: Viborg Storkommune valgte FiberBredbånd
Her er du: EnergiMidt.dk > Erhverv > FiberBredbånd > Kommuner > Case: Viborg Storkommune  
|

Case: Viborg Storkommune valgte FiberBredbånd 

Viborg storkommune valgte EnergiMidt som leverandør af det bredbåndsnetværk, der skal forbinde over 200 kommunale institutioner.

Pr. 1. januar 2007 smelter Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Viborg kommuner sammen til én stor kommune – landets 9. største med ca. 90.000 indbyggere og 200 kommunale institutioner fordelt på ca. 1.422 km2.

- En kommune af den størrelse kræver et omfattende kommunalt bredbåndsnetværk. Et netværk, der matcher behovene til båndbredde nu og i fremtiden og sikrer optimale forbindelser til alle institutioner, uanset om de er placeret i Viborg eller i kommunens yderkanter, siger IT-chef Erik Sørensen fra Viborg Storkommunes IT-sekretariat.

Fremtidssikret løsning
Det nye netværk skal leveres af EnergiMidt, der vandt leverancen efter, at den havde været i EU-udbud. Leverancen var udskrevet som en idékonkurrence, hvor man, udover prisen, vægtede kriterier som fleksibilitet, funktionalitet samt nytteværdi for borgere og erhvervsliv i lokalområdet.

Samtidig skulle løsningen være fremtidssikret, så den giver mulighed for hurtig og sikker transmission af både data, telefoni og video, og kan vokse med den udvikling og de behov, der måtte komme over de næste år.

- Med det nye netværk vil vi f.eks. kunne imødekomme det voksende behov for båndbredde på skolerne, hvor man i stigende omfang gør brug af interaktive medier og video-streamning. Og vi vil kunne sætte nye standarder for vores service til borgerne, fortæller Erik Sørensen, IT-chef i Viborg Storkommunes IT-sekretariat.

Fra 10 Mbit - 1 Gbit/s
EnergiMidt og Viborg Storkommune er allerede i fuld gang med at planlægge og etablere det nye bredbåndsnetværk. De kommunale institutioner får bredbåndsforbindelser med hastigheder fra 10 Mbit/s - 1 Gbit/s. Hovedparten vil være i funktion allerede fra udgangen af 2006.
 
|  EnergiMidt A/S  |  Tietgensvej 2-4  |  8600 Silkeborg  |  Tlf.: 7015 0061  |  Fax: 8722 8711  |  Kontakt