Log på
EnergiMidt PrivatEnergiMidt ErhvervEnergiMidt OffentligMit EnergiMidt
Nyheder

Face to face-møder er rykket online i EnergiMidt 

08-02-2012  

CASE: EnergiMidt har trukket sine medarbejdere væk fra landevejen og i stedet indført fiberdrevne videokonferencer. Det sparer både tid, besvær, økonomi og CO2.

Når EnergiMidt afholder interne møder på tværs af organisationens tre lokaliteter, foregår det stadig oftere som videokonferencer, hvor helt op til 112 medarbejdere kan deltage i et online-møde på samme tid. Og fordelene er til at få øje på. Hos EnergiMidt er antallet af timer, som medarbejderne tilbringer på landevejen med ineffektiv rejsetid, skåret ind til benet – og det giver både økonomiske og CO2-mæssige besparelser.

Hvor der er rum…
EnergiMidt har valgt at investere i tre egentlige videomøderum med plads til 30 deltagere. Møderummene er bygget op om Tandberg-systemer, der med en højopløselig skærm, HD-kamera, der bijobber som dokumentscanner, to stereo-højtalere samt indbygget mikrofon og subwoofer har en så god kvalitet, at det føles som at sidde i samme lokale. Alle deltagere har mulighed for at byde ind og stille spørgsmål, og da systemet er stemmestyret, viser skærmen, hvem der taler. Med videomøderne fremmer EnergiMidt dialogen på tværs af hele organisationen og sikrer dermed en hurtigere beslutningsproces, hvor mødedeltagerne aldrig er længere væk end det nærmeste mødelokale og derfor kan holde møder med minutters varsel.

Fibernerve
Nerven i videomøderne er fiberbredbånd, der sikrer, at informationer kan flyde uhindret mellem mødedeltagerne. Fiberforbindelsen er synkron, hvilket vil sige, at down- og upload kører med den samme høje hastighed. Den høje og stabile hastighed betyder, at mødedeltagerne ikke oplever forsinkelser i signalet og nemt kan foretage skrivebords  og fildeling og for eksempel redigere billeder, powerpoint- eller word-filer samtidig med videotransmission i krystalklar HD-kvalitet.

– Fibernettet gør det muligt at udveksle store datamængder, ligesom vi kan gennemføre videomøder i HD-kvalitet, så det nærmest er som at sidde ansigt-til-ansigt. Og så er det afgørende for os, at vi kan foretage flere samtidige sessioner uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger fiberbredbåndsdirektør Martin Romvig.

Effektiv videndeling – også hjemmefra
EnergiMidt har mange interne superbrugere, som flittigt benytter videosessioner til at gennemføre én-til-mange-undervisning. Det betyder, at de enkelte deltagere ikke behøver flytte sig efter mødet, men kan følge undervisningen direkte fra egen pind – eller endda fra egen matrikel. Med fibernettets høje hastighed bliver hjemmearbejdspladser nemlig endnu mere effektive, idet medarbejderne ikke bare kan up- og downloade store filer, men også kan deltage i onlinebaserede møder uden at gå glip af nuancerne.

– Med videomøderne letter vi de interne processer i organisationen – for eksempel i forbindelse med vores egne undervisningsforløb, der nu kan forløbe online på tværs af afdelinger og geografisk forskellige lokaliteter, siger Martin Romvig.

 

IT og Fiberbredbånd
 
El og energi
Vedvarende energi
 
 
 
 
Om EnergiMidt
 
 
 
Kundecenter
 

 

CO2 Neutralt Website