Et solcelleanlæg består af en række solcellemoduler, som typisk er placeret på taget, samt en vekselretter. Sidstnævnte kaldes også en inverter og er ofte placeret indei huset. Når sollyset opfanges af solcellerne på taget, producerer solcelleanlægget jævnstrøm, som sendes til vekselretteren. Vekselretteren omdanner jævnstrømmen til 230 volt vekselstrøm, der er forudsætningen for, at solcelleanlægget kan tilsluttes elnettet, og strømmen fra solcellerne kan bruges til husstandens elektriske apparater.
Har din husstand behov for mere el, trækkes det ind fra elnettet - og modsat - fremstiller solcellerne mere strøm, end der er behov for, sendes det ud på nettet. Populært sagt betyder det, at din elmåler løber baglæns.
Nettomålingsordningen betyder, at du kan ”gemme” strøm fra solcellerne på det offentlige elnet, hvis du producerer mere, end du selv bruger. I perioder, hvor du bruger mere strøm, end dit solcelleanlæg producerer, kan du hente den samme mængde strøm tilbage uden at betale for det. Du bruger altså billedligt talt elnettet som et batteri eller en reservetank, som du tanker energi op på, når der er fuld blus på produktionen.
Ordningen fungerer på årsbasis og gælder for solcelleanlæg til private boliger på maksimalt 6 kiloWatt. Det svarer til, at anlægget producerer mere end 5.000 kiloWatt-timer om året, hvilket er nok til at dække de fleste familiers forbrug.