10 gode grunde til at arbejde for EnergiMidt

  1. Arbejde, der giver mening
    Du bliver en del af en virksomhed, der går foran og tager ansvar i forhold til omverdenen. EnergiMidt har gang i en række bæredygtige projekter, der viser vejen for energirigtige løsninger, ligesom vi bidrager til den samfundsmæssige udvikling i lokalområdet.

  2. Vi er vilde med vores medarbejdere
    - og vil have, at de ved det. Derfor tilbyder vi en meget lang række af personalegoder.

  3. Innovation er vores omdrejningspunkt
    Vi stræber efter at være innovative. Innovation er omdrejningspunktet i vore bestræbelser på konstant at etablere nye forretningsområder som understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet.

  4. Danmarks Bedste Arbejdsplads
    I 2015 blev vi kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads af Great Place to Work.

  5. Mangfoldighed og respekt
    Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der kan rumme alle medarbejdere, så længe de efterlever vores værdier: Respekt, Åbenhed og Engagement.

  6. Vi tror på at vore medarbejdere er bedst til at løse deres opgaver
    Vi har værdibaseret ledelse som ledelsesform. Vi tror med andre ord at vi når længere med værdier, holdninger og dialog samt delegering af opgaver og ansvar end med stive bureaukratiske regler.

  7. Forskellighed er vores styrke
    Hos EnergiMidt er der altid er en interessant kollega at tale med. Bag titler og uddannelser som eltekniker, stærkstrømsingeniør, direktør, key account manager, kundekonsulent og journalist gemmer sig masser af gode historier om spændende livs- og arbejdserfaringer.

  8. Vi gør en forskel
    Vi er engagerede i vores arbejde. Vi brænder for vores arbejde og ønsker at gøre en forskel.

  9. Sund balance mellem arbejdsliv og privatliv
    Du har høj grad af indflydelse på din arbejdsdag og får derfor i vid udstrækning mulighed for at planlægge din arbejdsdag, så du kan få enderne til at hænge sammen.

  10. Hurra, det er mandag
    Det skal være sjovt og rart at gå på arbejde. I EnergiMidt arbejder du med det, du er bedst til og brænder for. Oveni får du godt 600 søde, uhøjtidelige og omsorgsfulde kolleger.
Menu
Privat
Erhverv
Top