Om EnergiMidt

EnergiMidt er fusioneret med Himmerlands Elforsyning og hedder i dag Eniig.

Læs mere om Eniig her

Bemærk at Eniigs s nye hjemmeside er under udarbejdelse og vi håber at have den klar til årsskiftet. Til den tid vil du kunne læse meget mere om vores nye virksomhed og landets tredjestørste energiselskab.

Om EnergiMidt

EnergiMidt er en energi- og kommunikationsvirksomhed, der aktivt bidrager til udvikling af fremtidens bæredygtige og energirigtige velfærdssamfund. Vi har rødder i det midtjyske og har et mål om at være den foretrukne leverandør af både energiløsninger og bredbåndsbaseret kommunikation og services i regionen.

EnergiMidt er et kommercielt andelsselskab ejet af ca. 235.000 elforsyningskunder i et 7.500 km2 stort forsyningsområde fra Limfjorden i nord over Djursland til Vejle i syd.

Med afsæt i etablering, drift og vedligehold af elforsyning i den midtjyske region har vi haft et solidt ståsted til udvikling af vore kommercielle forretningsområder, herunder en stærk fiberbredbåndsforretning.

Udover kerneydelserne elforsyning og fiberbredbånd tilbyder EnergiMidt sine kunder en bred vifte af øvrige ydelser som for eksempel el-installation og energirådgivning, både i lokalområdet, i Danmark og via samarbejdspartnere i udlandet.

EnergiMidt deltager ligeledes i den grønne omstilling gennem engagement i vedvarende energiproduktion. De seneste år har EnergiMidt således investeret i produktionsanlæg i Danmark og udlandet, og koncernen ejer både solcelleanlæg og vindmølleparker rundt om i Europa.

EnergiMidts dækningsområde

 

Menu
Privat
Erhverv
Top